Tilbud

UNG fra VALBY – En samling historier fra mit liv 1942 til 1965

kr.90,00

Af Erik Tougaard Jepsen

En bog fyldt med historier fra en aktiv drengs liv i Valby og fra en ungdom krydret af venskaber, spændende aktiviteter og farverige personer. Erik fortæller om artige drenge, frække fyre, dejlige piger og bekymrede forældre. Der er historien om isenkræmmerlærlingen der kunne sælge, udenlandsrejser, den snakkende tenorsaxofon og om den unge samfundsbevidste soldats lykke ved at blive gift og blive far. Men mest af alt er det historien om en god barndom, melankolske og kreative teenageår og de første oplevelser som voksen. Som bonus får læseren endvidere en kærlighedshistorie – hvordan Erik endelig fik den eneste ene! Erik Tougaard Jepsen fik ideen til at skrive sine historier ned på en bænk i en park på Hawaii. Hans begrundelse? “Der var aldrig tid nok til at fortælle mine historier til mine nærmeste, da vi alle var i ræset i de produktive år. Lidt trist at tænke på, at når løbet er kørt, så slettes også alt på mit livs ‘harddisk’. Det ærgrer mig! Jeg vil altså så gerne fortælle dem om disse oplevelser, før det er for sent!” Erik tilføjer: “At forberede og skrive denne bog har simpelt hen været som at leve mit liv en gang til! – Heldigt at det var et godt liv!”.

567 sider

Du kunne også være interesseret i...