Betingelser

Bestilling

Alle varer bestilles via hjemmesiden Forlag1.dk, og alle priser er inkl. moms.
Der tages forbehold for udsolgte eller udgåede varer og for prisstigninger og tastefejl.

Betaling

Du kan betale med PayPal, EAN-nummer eller  Dankort. Dine kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til banken via en sikker forbindelse (SSL). Beløbet hæves på din konto, når varen er afsendt.

Abonnement på Han Herred Bogen

Som abonnent får du automatisk tilsendt den nye Han Herred Bogen hvert år på udgivelsesdagen medio november.
Bogen koster på abonnement kr. 245,- + porto.
Første bog betales ved køb i webshoppen og derefter vedlægges fremtidige forsendelser en faktura.
Efter at have købt 2. bøger på abonnement, kan du kan når som helst opsige abonnementet – du sender blot en e-mail til info@forlag1.dk og vi sender dig en kvittering på din opsigelse.

Levering og leveringsomkostninger

Ordrer ekspederes hurtigst muligt. Umiddelbart efter din bestilling modtager du en email med bekræftelse af din ordre. Alle varer sendes med Post Danmark eller GLS og sendes hurtigst muligt. Du kan som regel regne med, at lagervarer vil være fremme 2-14 dage efter din bestilling.

Porto og ekspedition koster 35 kr. for hver levering i Danmark, uanset hvor mange varer du køber. Dette beløb hæves på din konto samtidig med betalingen for de bestilte varer. Med leveringen følger en faktura med bekræftelse af, at du har betalt for varerne. Ved levering til udlandet – herunder Grønland og Færøerne tillægges yderligere 100 kr. i porto.

Reklamationsret

Medmindre andet er aftalt, har du 2 års reklamationsret på varer købt hos Forlag1.dk. 2 års-perioden løber fra varens levering til dig. Opdager du mangler ved det leverede, eller svarer det leverede ikke til det bestilte, skal du kontakte forlaget på info@forlag1.dk eller telefon 96 29 22 00 inden rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Her aftales nærmere om levering af korrekte varer, om eventuel tilbagebetaling og om refusion af dine forsendelsesomkostninger.

Returnering af varer (Fortrydelsesret)

Som privatkunde har du 14 dages fuld fortrydelsesret af de varer, som du køber på Forlag1.dk. Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt, hvor varen leveres til dig. Varen skal være afleveret til Post Danmark eller anden fragtmand senest 14 dage efter modtagelsen, og du betaler selv porto. Varen skal tilbageleveres i væsentlig samme stand, som ved leveringen. Når vi modtager varer retur fra dig, sørger vi for kreditering af din faktura, og vi indsætter, inden 30 dage, dit tilgodehavende på din konto.

Returadresse:
Forlag1.dk
Østergade 35
9690 Fjerritslev

Husk at vedlægge kopi af fakturaen.

Ansvarsbegrænsning og forbehold

For at handle på Forlag1.dk skal du være indforstået med disse salgs- og leveringsbetingelser. Forlag1.dk er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser hos transportøren af varen. Forlag1.dk kan ikke garantere, at hjemmesiden til enhver tid er i fuld funktion og fejlfri, og Forlag1.dk kan ikke drages til ansvar for eventuelle følger af brug af hjemmesiden, såsom problemer med internetopkobling og anvendelse af ikke-tidssvarende pc’er og programmer.

Alder

Du skal være mindst 18 år for at købe varer på Forlag1.dk
Ved bestilling af varer eller andre tilbud på Forlag1.dk bekræfter du, at du er 18 år eller derover.

Juridisk navn, adresse og CVR nr.

Fjerritslev Tryk A/S, Østergade 35, 9690 Fjerritslev
CVR nr. 20975393

Lovvalg og værneting

Enhver tvist om handel på Forlag1.dk og om disse vilkår afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole.

Cookie- og privatlivspolitik

Introduktion

Når du besøger Forlag1.dk indsamles der nogle oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre indholdet på hjemmesiden og til at øge værdien af de annoncer, der vises til dig. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies og undlade videre brug af vores hjemmeside Forlag1.dk. Nedenfor har vi hos os uddybet, hvilke informationer der indsamles, hvad deres formål er og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies

Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller at blokere for cookies.
Se vejledning her

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte:
• Facebook
• Google

Personoplysninger

Generelt

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via websitet.

Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser).

I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb.

Sikkerhed

Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Formål

Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Periode for opbevaring

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Videregivelse af oplysninger

Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i afsnittet om ”Cookies” ovenfor. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering.
Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.
Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Indsigt og klager
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: info@fjerritslev-tryk.dk
Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Opdateret 20. maj 2021