I månens skygge

DKK200,00

Af Susan Mary Stokholm

Bogens titel opfordrer læseren til at finde et magisk sted langt fra hverdagens jag og travlhed – et sted, hvor vi kan opleve en anden dimension og se naturen fra bunden – i dette tilfælde med en snegls øjne. Det er en humoristisk fortælling med en underliggende filosofisk alvor – en søgen efter svar på nogle af de dybeste spørgsmål, vi kan stille. 

Af uransagelige årsager hedder vores snegl Alfred. Han vil vide hvorfor? Han kommer til den konklusion, at han ikke kan finde svaret derhjemme, så han rejser ud i den store vide verden. Hans rejse fører ham til steder og møder, som han aldrig havde drømt om. Han kommer til Frankrig, hvor han i første omgang ender i en sneglefarm, men til hans – og vores – held undslipper han. Men oplevelsen åbner hans sind, og andre spørgsmål føjes til hans hvorfor? 

Han møder alle mulige venner, der udvider hans horisont. Månen, vinden, Moder Jord, solen og floden fortæller ham om den rolle, de sammen spiller, og lærer ham, at der er en sammenhæng i alt, og at vi er fælles om livet. Han lærer om livets barske realiteter, og at det er mennesket, der har haft travlt med at ændre verden. Kan en snegl hjælpe os med at skabe ny respekt for vores medskabninger og åbne vore øjne for det mirakel, som livet er?